Forslag til lokalplan 14.9 – Boliger på Robinielunden og Robinievej 202

Sagsfremstillingen og referatet fra Kommunalbestyrelsens møde kan læses under punkt 4i dette link.

Høringsperioden

Forslag til lokalplan 14.9 – Boliger på Robinielunden og Robinievej 202 er i høring fra den 14. marts 2024 til og med søndag den 9. maj 2024. Dine eventuelle bemærkninger og ændringsforslag skal altså være modtaget senest

den 9. maj 2024, og sendes til:

plan@albertslund.dk

eller

Plan, Byg & Miljø
Albertslund Kommune
Nordmarks Allé 1
2620 Albertslund

Forslag til Kommuneplantillæg 2 - Herstedlund nord 

Forslag til Lokalplan 14.9 – Boliger på Robinielunden og Robinievej 202

Når høringen er udløbet, vil kommunalbestyrelsen tage stilling til eventuelle bemærkninger og ændringsforslag. Vi forventer, at det finder sted i sommeren 2024.

Når du indsender et høringssvar, giver du samtidig samtykke til, at dit navn og adresse bliver vist i den endelig høringsliste, som offentliggøres. Hvis du har hemmelig adresse, skal du oplyse dette, men stadig skrive dine kontaktoplysninger. Du vil herefter fremstå uden navn og adresse på den offentliggjorte liste, men Albertslund kommune vil være bekendt med din identitet.

Orientering om indhold i planforslag og miljørapport

Forslag til lokalplan 14.9 – Boliger på Robinielunden og Robinievej 202

Hensigten med lokalplanen er at give mulighed for opførelse af nye boliger. For en lettere lokalplanadministration er lokalplanen opdelt i to delområder, så det eksisterende byggeri ligger i delområde 1 og det foreslåede byggeri i delområde 2.

Delområde 1 omfatter de 48 eksisterende boliger, der er opført i 2-3 etager og ligger i klynger af fire bygninger omkring et fællesareal. Alle bygninger har spring i etagehøjden, så de nogen steder fremstår i 2 etager og i 3 etager andre steder.

Delområde 2 omfatter de 21 nye boliger, der opføres som tre bygninger omkring et fælles areal. I lighed med de eksisterende bygninger vil de være i 2-3 etager med spring i etagehøjden, så de nogen steder fremstår i 2 etager og i 3 etager andre steder.

De nye 21 boliger skal indgå som et samlet hele i området. Derfor danner arkitekturen i delområde 1 udgangspunkt for bygningstypologi, byggeprincipper og kvalitetsstandarder i delområde 2. Boligerne opføres som beskrevet ovenfor i etagehuse i 2-3 etager, der samler sig om grønne gårdrum, så de mimer de eksisterende 48 boliger.

Bebyggelsesprocent

Kommuneplan 2022-2034 angiver en maksimal bebyggelsesprocent på 40 for kommuneplanramme B64 Herstedlund Nord. Lokalplanen muliggør en bebyggelse med en maksimal bebyggelsesprocent på 50. Der er derfor udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg, hvor bebyggelsesprocenten hæves til 50 for denne ramme. Kommunalbestyrelsen godkendte den 13. juni 2023 at hæve bebyggelsesprocenten for denne ramme. Beslutningen byggede på forvaltningens vurdering af, at området samlet set kan bære denne fortætning i form af yderligere boligbyggeri.

Vurderingen byggede på, at området fortsat vil have et åbent præg, bl.a. på grund af parkeringsarealerne mellem det nye og det eksisterende byggeri. Desuden vil de nye boliger grænse op til et område, der er udlagt til skolesportsplads og således ikke kan bebygges. Som det ses på illustrationen i startredegørelsen, vil det samlede område således fortsat have et åbent præg.

Forvaltningen vurderede samlet, at byggeriet vil være tilstrækkeligt afstemt med det omkringliggende område og besidder en åbenhed, der kan forsvare at ændre bebyggelsesprocenten fra 40 til 50 for matrikel 12x og 12v.

Etageantal og bygningshøjde

Delområde 1 er opført som 48 rækkehuse/etageboliger, max 3 etager og med en bygningshøjde på max 11 meter.

Delområde 2 tillader 21 boliger i en blanding af etageboliger og rækkehuse i samme stil som boligerne i delområde 1, max 3 etager.

Etageareal og forventet boligareal

De nye 21 boliger opføres i 3 blokke á 2-3 etager, alle med indgang fra det fælles grønne gårdrum. Bygningstypologierne har forskydninger, der skaber plads til øvreliggende private tagterrasser. Alle tre blokke har 2 og 3 etager. Boligstørrelserne vil variere mellem 60 - 107 m², hvoraf der vil være 7 senioregnede boliger i stueplan og 14 familieboliger i to plan i varierende størrelser, i alt ca. 1.900 m². Der vil samtidig blive etableret et fælleslokale, der vil kunne anvendes af beboere fra begge delområder.

Fælles opholdsarealer

I følge Kommuneplan 2022-2034 skal der etableres fælles opholdsarealer svarende til minimum 50% af boligetagearealet ved etagebebyggelse på 2-6 etager i stationsnære områder (det vil sige udenfor det stationære kerneområde). Den eksisterende bebyggelse rummer allerede betydelige friarealer, hvorfor det samlede opholdsareal uden problemer lever op til kravet om 50%. I lokalplanens bestemmelser indgår, at dele af de fælles opholdsarealer skal anlægges med legeområde med mulighed for siddeophold og med gode læ- og solforhold jf. kommuneplanens retningslinje 8.11.

Parkering

Ifølge Kommuneplan 2022-2034 skal der i det stationære område (600 - 1.200 m fra stationen) som minimum anlægges 1,5 parkeringsplads pr. bolig. Normen kan reduceres med 33% på grund af stationsnærhed, det vil sige minimum 1 plads pr. bolig. Seniorboligers p-norm kan beregnes efter en konkret vurdering.

De eksisterende 48 boliger har i dag en fælles parkeringsplads med 72 pladser. I forbindelse med miljøvurdering af projektet er den aktuelle parkeringsdækning undersøgt Der viser sig at være overkapacitet og det vurderes derfor at det eksisterende parkeringsanlæg har rigelig kapacitet til også at dække det kommende parkeringshov fra de nye 21 boliger.

Retsvirkning

I perioden fra forslaget til en lokalplan offentliggøres, til forslaget vedtages af kommunalbestyrelsen, skal du forholde dig til både den gamle og den nye lokalplan. Du må altså hverken foretage dig noget, der er i strid med den gamle lokalplan eller i strid med forslaget til den nye lokalplan. Du må kun handle ud fra de regler, der er ens i de to versioner. Dette gælder op til 1 år fra lokalplanforslaget offentliggøres.

Miljøvurdering

Lokalplanforslaget er blevet miljøvurderet, da det kan medføre ændrede forhold, der ikke kan udelukkes at medføre miljøpåvirkninger. Der er vurderet på trafik, støj, skygge- og visuel påvirkning, klimatiske faktorer, biologisk mangfoldighed, jordbund og vand, landskab, kulturarv, materielle goder samt kumulative effekter. Miljørapporten belyser, hvilke miljøforhold lokalplanforslaget har på omgivelserne samt hvilke afværgetiltag og justeringer, der skal tages i anvendelse for at undgå væsentlige miljøpåvirkninger.

Miljørapporten kan læses og udskrives fra kommunens hjemmeside her: Miljøvurderinger | Albertslund Kommune

Høring over miljørapporten og forslag til planen

Høringsfasen involverer både offentligheden og berørte myndigheder. De involverede parter skal have lejlighed til at udtale sig om planforslaget på grundlag af miljørapporten. Miljørapporten er på dette tidspunkt ikke et udkast men et færdigt dokument i modsætning til planforslaget, som den ledsager. Det er altså planforslaget, der sendes i høring.

Miljøvurderingslovens § 32, stk. 1, nr. 3, jf. § 12, fastsætter, at forslag til planer, som skal miljøvurderes, sendes i offentlig høring sammen med miljørapporten. Miljørapporten skal ledsage forslaget til planen, når den sendes i offentlig høring. Høringsperioden er en passende frist, medmindre der er fastsat en anden høringsperiode i de bestemmelser, der er grundlaget for planforslaget, jf. § 32, stk. 3. Planforslag og miljørapport skal således altid følges og være tilgængelige i hele høringsperioden.

Offentlighedens og de berørte myndigheders bemærkninger skal indgå i planmyndighedens videre overvejelser i forbindelse med planforslaget, uanset at de miljøhensyn, der ønskes varetaget, ikke skal varetages i henhold til den lovgivning, der er grundlaget for planen.

Miljørapporten er at betragte som færdig, når den sendes i høring sammen med planforslaget. Hvis der i forbindelse med høringen viser sig behov for at foretage ændringer i miljørapporten, kan det betyde, at såvel miljørapport som planforslag skal sendes i fornyet høring. Derimod kan der være friere rammer til at foretage planændringer, så længe disse ikke fører til ændringer af miljøpåvirkningerne i en sådan grad, at der skal foretages ændringer i miljørapporten.