Gå til hovedindhold

Rådgivning til pårørende

Er du pårørende til en nærtstående person, der er plejekrævende og/eller har en sygdom, som belaster hverdagen? Hos pårørenderådgiveren kan du få rådgivning og støtte til at mestre hverdagens udfordringer.

Indhold

    Er du pårørende til en nærtstående person, der er plejekrævende og/eller har en sygdom, som belaster hverdagen? Så er der hjælp at hente hos vores pårørenderådgiver Lene Bundgaard Ciccolini, hvor du kan få rådgivning og støtte til at mestre hverdagens udfordringer.

    Måske har du behov for en enkelt samtale. Du kan også have behov for et længere samtaleforløb eller få glæde af at komme på et af vores kurser for pårørende. Hos pårørenderådgiveren kan du få hjælp til at finde ud af, hvad der er det helt rigtige for dig. Pårørenderådgiveren kan også informere om kommunens øvrige tilbud til pårørende. Læs mere om tilbuddene nedenfor.

    • Alle pårørende over 18 år
    • Som er tæt på en person, der er plejekrævende og/eller særligt belastet pga. sygdom

    Som pårørende har du mulighed for at få en eller flere samtaler hos pårørenderådgiveren. Her vil vi typisk fokusere på rådgivning omkring din specifikke situation samt på konkrete tiltag, der vil kunne gøre din hverdag lettere.

    Derudover kan samtalen handle om, hvordan du kan styrke dine personlige strategier og udvide dine handlemuligheder, så du i højere grad bliver i stand til at håndtere stress og bekymringer samt styrke din egenomsorg.

    Ring eller skriv til pårørenderådgiveren for at lave en aftale.

    Foråret 2024; Gratis Temadage 
    Fra kl. 14-16 i Frivillig centret, Bygangen 25, 1. sal (Svalegangen)


    Alle er velkomne!

    Tilmelding:
    lzu@albertslund.dk eller ring/læg en besked på telefonen til pårørenderådgiver Lene Ciccolini - Tlf.: 2946 3704 

    5/3: Cykling uden alder - De Frivillige Cykelpiloter
    Kom og hør de frivillige cykelpiloter fortælle om

     
    Hvordan * Hvor * Hvornår 


    Du kan sætte dig til rette i en rickshawcykel og få en cykeltur ud i naturen, se en bestemt bydel eller bare frisk luft.


    Måske kender du en der kunne have glæde af en cykeltur


    2/4: Vågetjenesten V/Kirsten Drehn-Knudsen
    Kom og hør om Vågetjenestens arbejde.
    Hvor hjælper Vågetjenesten?


    Vågetjenesten kommer både i private hjem og på plejehjem. Vågetjenestens frivilligere vågere kan være der for døende, der ingen pårørende har, eller når pårørende har brug for at blive afløst. 

     

    7/5: Ventesorg v/Birgitte Behrendt
    Afholdes på Rådhuset lokale 1+2


    Den oversete ventesorg – lad os tale om det
    Ventesorg kan føles overvældende, ensomt og svært at tackle.

    I foredraget fortæller jeg om ventesorg og kommer med konkrete bud på at navigere i den sorgfulde uvished.


    Foredraget giver:
    •    Viden om forskellen på almindelig sorg og ventesorg
    •    Overblik over ventesorgens mange følelser
    •    Indblik i, hvordan det kan påvirke en at leve i uvished om, hvornår noget        stopper, og hvorfor den uvished er så svær
    •    Eksempler på andre, der lever med ventesorg
    •    Konkrete forslag til at tackle ventesorg.



     

     

    I samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning tilbyder Albertslund Kommune pårørende at deltage i kurset "Lær at tackle hverdagen som pårørende".

    Læs mere om kurset "Lær at tackle hverdagen som pårørende"

    Vi tilbyder samtaleforløb, hvor pårørende til borgere med demens kan mødes i grupper med andre i samme situation. Her kan man dele sine oplevelser og erfaringer med andre og få støtte og rådgivning.

    Læs mere om forløbet for pårørende til nærtstående med demens

    Albertslund Kommunes borgerrådgiver hedder Michelle Grambo Redden. 

    Borgerrådgiveren kan gennemgå dit sagsforløb og undersøge, om de juridiske regler og principper for sagsbehandlingen er overholdt. Borgerrådgiveren kan ikke tage stilling til, om du har ret til en bestemt ydelse, men kan undersøge, om du har fået en korrekt sagsbehandling. Borgerrådgiveren kan også vejlede om dine muligheder og hjælpe med at få genskabt en konstruktiv dialog mellem dig og kommunen.

    Læs mere om borgerrådgiveren

    Pårørenderådgiver, Lene Ciccolini.
    Ældre, Sundhed & Social

    Lene Bundgaard Ciccolini

    Pårørenderådgiver

    Telefontid:
    Mandag til torsdag: kl. 08.00 - 15.00

    Kontakt

    Ældre, Sundhed & Social

    Lene Bundgaard Ciccolini

    Pårørenderådgiver

    Telefontid:
    Mandag til torsdag: kl. 08.00 - 15.00

    Telefon: 29 46 37 04

    E-mail: paaroerende@albertslund.dk