Gå til hovedindhold

Letbane: Du kan igen køre gennem Ringvejskrydset i Glostrup i alle retninger

Hovedstadens Letbane har i weekenden den 30./31. oktober omlagt trafikken i Ringvejskrydset i Glostrup, så du igen kan køre gennem krydset via Hovedvejen i alle retninger

Indhold

    Hovedstadens letbane har i weekenden den 30./31. oktober omlagt trafikken i Ringvejskrydset i Glostrup, så du igen kan køre gennem krydset via Hovedvejen i alle retninger.
     
    Hovedvejen gennem krydset har været spærret som planlagt i præcis 12 uger. I de 12 uger har Hovedstadens Letbane haft travlt med at udføre flere omfattende aktiviteter. De har blandt andet lagt betonelementerne til de kommende letbaneskinner, udjævnet niveauforskelle i krydset og lagt ny asfalt.
     
    Frem til udgangen af året vil der fortsat være arbejde omkring krydset, herunder på begge sider af Hovedvejen, og der vil derfor fortsat være indsnævrede vejbaner i både øst- og vestlig retning. Derudover er der også på Ringvejen fortsat et spor i hver retning gennem krydset.

    Hovedstadens Letbanes hjemmeside, er der samlet et overblik, hvor du kan finde information om den aktuelle trafiksituation, uanset om du er gående, cyklist, bilist eller rejser med kollektiv transport.

    Hvis du har spørgsmål til det store arbejde med etableringen af letbanen, kan du kontakte Hovedstadens Letbane på e-mail info@dinletbane.dk eller tlf. 7242 4500.