Gå til hovedindhold

Udsat skolestart

Hvis der er særlige omstændigheder, som betyder, at jeres barn først kan være klar til en normal skolestart efter et ekstra år i børnehaven, kan I søge om udsat skolestart for jeres barn.

Indhold

    Som udgangspunkt er alle børn skoleparate, når de fylder 6 år, da skolerne er organiseret til at tage imod børn i dén aldersgruppe - også dem der er 5 år og 7 måneder, når de starter.

    Udsat skolestart

    Hvis der er særlige omstændigheder, som betyder, at jeres barn først kan være klar til en normal skolestart efter et ekstra år i børnehaven, kan I søge om udsat skolestart for jeres barn.

    Procedure

    Ifølge Folkeskoleloven skal et barn begynde i skole den 1. august i det år, hvor barnet fylder 6 år. Som forældre har I mulighed for at ansøge om at udsætte skolestarten i ét år.

    Hvis I som forældre er i tvivl om jeres barn er skoleparat, så tal med pædagogerne i børnehaven. Hvis I sammen vurderer, at der er behov for at tale mere om skoleudsættelse, vil I blive inviteret til et møde i børnehaven. På mødet kan I drøfte, hvad der giver bedst mening i forhold til jeres barn, og hvordan I kan samarbejde frem mod skolestart.

    Mere information

    Ønsker I at ansøge om udsat skolestart for jeres barn, så skal I kontakte jeres barns børnehave.

    Hvis jeres barn går i en børnehave i en anden kommune, så kan I kontakte Dagtilbud & Skole.