Gå til hovedindhold

Ind- og udmeldelse af SFO og klub

Her får du information om, hvordan du skal forholde dig, hvis du ønsker dit barn indmeldt eller udmeldt af henholdsvis SFO og klub.

Indhold

    Kommende skolebørn

    Kommende skolebørn tilbydes som udgangspunkt en SFO-plads sammen med deres nye skolekammerater.

    Alle børn er - hvis de ønsker det - garanteret en plads pr 1. maj det år, de starter i skole til august. Dette sker i forbindelse med skoleindskrivningen, og der sendes besked ud fra skolen, når indmeldelserne er lavet.

    Børn i børnehaveklasse til og med 3. klasse

    Dit barn kan indskrives på en SFO, der er tilknyttet dit barns skole.

    For at skrive dit barn op til en plads i SFO i den digitale pladsanvisning, skal du bruge MitID.

    Skriv dit barn op til en SFO-plads

    Du kan udmelde dit med en måneds varsel til den 15. eller sidste dag i måneden via den Digitale Pladsanvisning.

    Med mindre særlige omstændigheder gør sig gældende, udmeldes alle børn af SFO1 pr. 30. april det år, de går i 3. klasse. 

    Information om overgang fra SFO1 til klub (SFO2) fra 1. maj det år, barnet går i 3. klasse/starter i 4. klasse, sendes via digital post/e-boks til forældre.

    Hvis barnet er indmeldt i SFO i en anden kommune, og barnet får plads i SFO1 i Albertslund Kommune, skal forældrene selv udmelde barnet fra den SFO er indmeldt i. Dette skal gøres ved at kontakte Pladsanvisningen i den pågældende kommune.

    Indmeldelse

    Hvis du ønsker at melde dit barn ind i en fritids- eller ungdomsklub, skal du henvende dig til den klub, som du ønsker at melde dit barn ind i.

    Hvis indmeldelse i fritidsklub skal ske, når tiden i SFO er slut - se venligst afsnittet: Fra SFO til klub.

    Du skal betale et beløb hver måned, for at dit barn kan gå i fritidsklub eller ungdomsklub. Du skal ikke betale, hvis dit barn går i et værested.

    Pris for fritidsklub, ungdomsklub og indmeldelse i motocross-sporet på Basecamp kan findes her.

    Børn og unge optages i fritidsklub efter følgende prioritering:

    Hvis du ønsker at melde dit barn ind i en fritidsklub er udgangspunktet, at alle børn/unge har lige ret til en klubplads.

    Dog har alle 3. klassebørn fortrinsret til en relevant fritidsklubplads pr. 1. maj hvert år.

    Børnene vil få tilbudt en relevant plads i fritidsklub efter følgende prioritering:

    • Mulighed for gruppevis overflytning sammen med klassekammerater
    • Individuelle ønsker
    • Antallet af ledige pladser

    Hvis du vil melde dit barn ud af klubben, skal du gøre det gennem Den Digitale Pladsanvisning.

    Udmeldelse skal ske med en måneds varsel til den 1. eller den 15. i en måned.

    Udmeldelse er ikke nødvendig, hvis dit barn fortsætter i ungdomsklubben efter det fyldte 14. år, så sker overflytningen automatisk. Vær dog opmærksom på, at det ikke er i alle klubber, der er ungdomsklub.

    Hvis barnet/den unge senere skal meldes ind i fritidsklub igen, skal du sende en fornyet ansøgning om optagelse til klubbens leder.

    Du kan få yderligere oplysninger hos Pladsanvisningen.

    Dagtilbud & Skole

    Pladsanvisningen

    Telefon: 43 68 65 50
    ____

    Du kan sende en sikker e-mail med
    Digital Post:

    Vælg:
    - Myndighed: Kommuner → Albertslund
    - Kategori: Borger → Dagtilbud & Skole
    - Skriv mail og vedlæg eventuelt bilag