Gå til hovedindhold

Når du har modtaget tilbud om institutionsplads

Du skal aktivt tage stilling, når du modtager et tilbud om plads i institution eller dagpleje.

Indhold

    Sådan accepterer eller afviser du et tilbud

    Når du har modtaget et tilbud om institutionsplads, skal du inden svarfristen, som fremgår af tilbuddet, acceptere eller afvise tilbuddet via Digital Pladsanvisning. Hvis vi ikke har hørt fra dig inden nævnte tidsfrist, vil pladsen blive tilbudt et andet barn.

    Hvis du bliver tilbudt en plads i en ønsket institution, men ikke besvarer tilbuddet, vil dit barns opskrivning blive slettet, og du skal skrive dit barn op på ny.
    Hvis du får tilbudt en plads, som du ikke har ønsket og ikke besvarer tilbuddet, fortsætter dit barn på ventelisten uden en pasningsgaranti.

    Hvis du siger nej til en plads, er dit barn ikke længere omfattet af pasningsgarantien.

    Du kan blive omfattet af pasningsgarantien igen, hvis du kontakter Pladsanvisningen. Der vil gå 3 måneder fra tilbudsdatoen, før pasningsgarantien igen træder i kraft.

    For at besvare tilbuddet skal du logge på med MitID.

    Besvar tilbud om institutionsplads