Whistleblowerordning

Anledning

Efter whistleblowerloven skal kommunen en gang årligt afgive årsberetning for de sager, som er behandlet i ordningen, og for sin virksomhed i forbindelse med ordningen. Kommunalbestyrelsen modtager hermed beretningen for det første år, ordningen har været i kraft.

Sagsfremstilling

I lov om beskyttelse af whistleblowere § 27 er det fastsat, at myndigheder m.v. omfattet af reglerne om aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen mindst én gang årligt offentliggør oplysninger om deres virksomhed efter denne lov. Følgende fremgår bl.a. af de specielle bemærkninger til bestemmelsen: ”Bestemmelsen har til formål at indføre en særlig offentlighedsordning, som skal sikre offentligheden adgang til oplysninger om den generelle aktivitet i whistleblowerordningerne i det seneste år. Bestemmelsen skal ses i lyset af den særlige tavshedspligtsbestemmelse, der foreslås indført med lovforslagets § 25, som bl.a. indebærer, at de oplysninger, der indgår i en indberetning, ikke vil være undergivet aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen. Det forudsættes, at der offentliggøres oplysninger om bl.a. antallet af modtagne indberetninger i den pågældende periode og status for opfølgningen herpå, herunder oplysninger om, hvor mange indberetninger, der er afvist i medfør af lovforslagets § 12, stk. 3, eller afsluttet i medfør af lovforslagets § 21, hvor mange der har været undergivet realitetsbehandling hos myndigheden, og hvor mange der har givet anledning til politianmeldelser. Det forudsættes endvidere, at der offentliggøres en beskrivelse af de overordnede temaer for de indberetninger, der er modtaget og fulgt op på i perioden. Som eksempler på overordnede temaer kan nævnes indberetninger om potentielt strafbare forhold, overtrædelser af EU-retsakter, overtrædelser af love og regler udstedt i medfør heraf, tilsidesættelse af forvaltningsretlige principper, seksuel chikane eller andre personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, f.eks. chikane som omfattet af lovforslaget. Myndigheder m.v. vil i forbindelse med offentliggørelse af oplysninger skulle iagttage bl.a. de særlige tavshedspligtsbestemmelser, der foreslås indført med lovforslagets § 25. Heri ligger bl.a., at beskrivelsen af de overordnede temaer for de indberetninger, som en myndighed m.v. har modtaget og fulgt op på, skal udformes på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere whistlebloweren, ligesom beskrivelsen ikke bør indeholde nærmere oplysninger fra de enkelte indberetninger. Det forudsættes, at oplysningerne som udgangspunkt vil blive offentliggjort på hjemmesiden for den pågældende myndighed m.v.”

Ordningen

Albertslund Kommune oprettede den 1. august 2021 en whistleblowerordning på frivillig basis, sådan som Kommunalbestyrelsen havde besluttet i forbindelse med implementeringen af budgetforliget for 2021. 17. december 2021 trådte de nationale bestemmelser om offentlige myndigheders lovpligtige whistleblowerordning i kraft, og kommunens eksisterende ordning blev herefter tilpasset lovens krav. Loven hviler på EU-retten, og Danmark var pligtig at implementere denne i dansk ret. Der var behov for mindre justeringer i den allerede igangsatte ordning, idet bekendtgørelser og vejledninger til den nye lov kom sent på plads op til ikrafttrædelsen af loven.

Albertslund Kommunes whistleblowerordning driftes af en ekstern tredjepart, advokatfirmaet Norrbom Vinding, som via EQS Group A/S stiller en platform til modtagelse og behandling af indberetninger til rådighed. Norrbom Vinding modtager og foretager screening af indberetninger, og den indledende dialog med indberettere forestås tillige af Norrbom-Vinding. Internt i kommunen er to chefkonsulenter i HR/Jura samt lederen af HR/Jura af Kommunalbestyrelsen udpeget som de personer (whistleblowerenhed), der varetager ordningen i samarbejde med Norrbom Vinding.

Årsberetning

I 2021 (fra 1. august 2021) indgik fire anmeldelser til ordningen, som alle er afsluttet. Den ene sag omhandlede i det væsentligste behandlingen af en borgersag, samt en række i tilknytning dertil oplevede personalemæssige svigt. Alle forhold var imidlertid kendt og grundigt belyst i kommunen såvel som i klage- og ankesystemet. På den baggrund blev sagen afsluttet i whistleblowerordningen, uden at der blev fundet grundlag for at starte en fornyet sagsbehandling inden for rammerne af ordningen, idet det ikke af Norrbom Vinding blev vurderet, at anmeldelsen indeholdt nye oplysninger, der faldt inden for rammen af ordningen. Dels er borgerklager over tildeling af ydelser ikke omfattet af ordningen, men er sager der skal behandles i det almindelige klagesystem, dels var alle øvrige spørgsmål tidligere behandlet. Klager blev grundigt vejledt - også om, at såfremt der var nye forhold, som faldt inden for ordningens rammer, kunne pågældende henvende sig på ny. Det er endnu ikke sket.

De øvrige tre sager er alle undergivet hel eller delvis realitetsbehandling efter screening og afklaring mellem Norrbom Vinding og whistlebloweren om sagens oplysning. Sagerne handlede om mulige uregelmæssigheder i forbindelse med (fast)ansættelser/forfremmelser, manglende opslag af stillinger og ansættelser af nært beslægtede, dialogen mellem forvaltninger og udvalg om data, oplevet uetisk sprogbrug og uenigheder mellem medarbejdere og ledere om faglige forhold og/eller arbejdsmiljømæssige udfordringer (herunder oplevede krænkelser af kvindeligt ansatte og rygning på arbejdspladserne i øvrigt).

I det omfang hele eller dele af sagen af Norrbom Vinding blev vurderet at falde uden for ordningen – eller ikke har kunnet undersøges nærmere uden at bryde whistleblowerens anonymitet – er whistlebloweren blevet vejledt om hvilke andre veje, der har kunnet benyttes (klageadgang, tilsyn, borgerrådgiveren, relevant forvaltning i kommunen samt arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentantvejen). Whistleblowerenheden har tilbudt at viderebringe sagen på vegne af whistlebloweren, såfremt der har været et ønske herom, og sagen ikke på anden vis var indbragt for de relevante klage- og tilsynsadgange. Det er sket i to sager.

I sager om påstået økonomisk svig/brud på forvaltningslovens regler om habilitet, saglighed i beslutninger ansættelser m.v., har whistleblowerenheden iværksat interne undersøgelser for nærmere at afdække forholdene, så langt som det har kunnet lade sig gøre under iagttagelse af whistleblowerens ønskede anonymitet. Det har kunnet konstateres, at der i to af sagerne har været tale om uregelmæssigheder, der har ført til undersøgelser eller som i forvejen har været undersøgt i kommunens HR-afdeling. Det har primært været spørgsmålene om tonen på arbejdspladsen (herunder den oplevede krænkelse af kvindeligt ansatte) samt manglende habilitet og manglende opslag af stillinger, der har ført til egentlige undersøgelser. Det har ikke været vurderet, at sagerne har kunnet underbygges eller at de har haft den fornødne grovhed til, at der fra forvaltningen skulle foretages politianmeldelse eller forfølges nærmere disciplinært, og da Whistlebloweren, trods anmodning herom, ikke er kommet med mere konkrete oplysninger, er sagerne afsluttet. Den sidste sag blev undersøgt grundigt i forvaltningen ved en intern forvaltningsrevision, og der viste det sig, at rigtigheden af de indberettede forhold ikke kunne dokumenteres, hvorfor sagen blev lukket. Whistlebloweren er orienteret herom.

I 2022 har Albertslund Kommunes whistleblowerordning frem til 1. august 2022 modtaget tre indberetninger. En er afsluttet i screeningen og handlede om hævdet overtrædelser af kommunens interne retningslinjer, fx vedrørende rygning på kommunens matrikler. Pågældende whistleblower er blevet henvist til at rette henvendelse til HR eller arbejdsmiljørepræsentanten, såfremt sagen ønskes forfulgt yderligere, idet sagen falder uden for whistleblowerordningen. Den anden sag handler om påstået svindel med tildeling af kommunale ydelser og er under nærmere oplysning og undersøgelse for indeværende. Ligeledes undersøges en sag om påstået nepotisme i ansættelser – manglende opslag og ansættelser i strid med habilitetsreglerne. Denne er endnu ikke færdig oplyst, og der pågår dialog med whistlebloweren. I 2022 har endvidere været en aktindsigtssag i ordningen. Denne er behandlet i HR-Jura efter lovens regler, og der er ikke givet indsigt i sagerne i ordningen.

Opsamling

Der har i ordningens første år været anmeldt syv forhold, hvoraf fem har ført til realitetsbehandling, og to sager er screenet og afvist, idet de ikke af Norrbom Vinding vurderes at falde inden for ordningen. To sager er fortsat under behandling, to har ført til tjenstlige undersøgeleser, og en sag har ikke kunnet dokumenteres nærmere, og er derfor henlagt. De forhold, der har givet anledning til yderligere handling, har primært relateret sig til tonen på arbejdspladsen og til manglende efterlevelse af regler om habilitet og opslag af stillinger ved nyansættelser, forlængelser eller forfremmelser. Disse sager har givet anledning til, at reglerne vil blive indskærpet mere generelt.Ordningen skønnes velfungerende, og whistleblowerenheden indstiller derfor, at årsberetningen tages til efterretning af Kommunalbestyrelsen uden yderligere bemærkninger. Også samarbejdet med Norrbom Vinding samt indberetningsplatformen leveret via EQS Group A/S vurderes at fungere til alle parters fulde tilfredshed. Der er løbende en god og læringsfokuseret dialog, og Albertslund Kommune profiterer af at have en partner på opgaven, der ud over at sikre armslængde tillige besidder stor indsigt i området og den løbende retsudvikling på området.

Lovgrundlag

Lov om beskyttelse af whistleblowere

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 6. september 2022, pkt. 47:

Tiltrådte indstillingen.

Beslutning