Gå til hovedindhold

Tilskud til pensionistforeninger og -klubber

Det er nu muligt at ansøge om tilskud til pensionistforeninger og -klubber for 2024. Ansøgningsfrist er fredag den 26. april 2024

Indhold

    Pensionistforeninger og -klubber i Albertslund Kommune kan søge om driftstilskud og/eller tilskud til enkeltstående kulturelle aktiviteter. Tilskuddet til pensionistforeninger og -klubber gives efter servicelovens § 79. De konkrete takster for tilskud kan findes i vejledningen (se nedenfor), og det maksimale tilskud er 20.000 kr.

    Ansøgningsfrist 26. april 2024

    Når I søger om driftstilskud og/eller tilskud til enkeltstående kulturelle aktiviteter, skal I sende et ansøgningsskema samt en række bilag. Der gives ikke tilskud til uspecificerede ansøgninger. Ansøgningsfrist er fredag den 26. april 2024.

    Nedenfor finder I ansøgningsskema samt vejledning til, hvordan I udfylder ansøgningsskemaet.

    Ansøgningsskema til tilskud til pensionistforeninger og -klubber - 2024

    Vejledning til ansøgning om tilskud til pensionistforeninger og -klubber - 2024

    Ansøgningsskema samt bilag kan sendes via e-mail eller som brev:

    E-mail: sundhedshuset@albertslund.dk

    Albertslund Kommune
    Sundhedshuset
    Skolegangen 1
    2620 Albertslund
    Att. Mette Liljendahl

    Hvis foreningen modtager tilskud eller vil søge tilskud fra kommunen eller en anden offentlig myndighed, skal den have CVR-nummer og en NemKonto.

    Vejledning om registrering eller fornyelse af CVR-nummer kan findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

    Læs mere om frivillige foreninger hos Erhvervsstyrelsen

    Albertslund Kommune er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi modtager i forbindelse med ansøgning om tilskud efter servicelovens § 79. Vi behandler en række almindelige personoplysninger, som er nødvendige for at kunne tildele tilskud. Det drejer sig om foreningens kontaktperson (navn, e-mail og telefonnummer) samt medlemslister (navn og fødselsdato). Personoplysningerne opbevares kun så længe, at det er nødvendigt i forbindelse med behandlingens formål.

    I kan findes vores kontaktoplysninger, kontakt til vores databeskyttelsesrådgiver og oplysninger om rettigheder, jf. databeskyttelsesloven, på kommunens side om databeskyttelse.

    Kontakt

    Ældre, Sundhed & Social

    Sundhedshuset Albertslund

    Sundhedshuset Albertslund 
    Skolegangen 1 
    2620 Albertslund

    Telefon: 43 68 79 18

    E-mail: sundhedshuset@albertslund.dk