Gå til hovedindhold

Foreninger kan nu tilmelde sig affaldsindsamlinger med Ren Natur

Vil jeres forening være med til at samle affald i udvalgte områder i Albertslund Kommune – og samtidig tjene et beløb til jeres klubkasse?

Indhold

    Albertslund Kommune er partner i projektet Ren Natur, som arrangerer affaldsindsamlinger i naturen. Projektet sætter fokus på rene og affaldsfrie lokalområder og inviterer alle lokale foreninger til at tilmelde sig en affaldsindsamlingsrute.

    Frivillige foreninger af enhver slags kan deltage i affaldsindsamlingen. Ren Natur inviterer medlemmer i alle aldre til at arbejde sammen om en fælles sag, samtidig med at der kommer frisk luft, god motion og velfortjente sponsorpenge ind på kontoen.

    Der udbetales kr. 2500-3000, afhængig af rutens længde, for hver Ren Natur rute.

    Ren Natur er et koncept under ledelse af Hold Danmark Rent, - et koncept der binder kommuner, virksomheder og frivillige sammen for at skabe et endnu renere Danmark uden affald i naturen.

    Læs mere om projektet og hvordan I tilmelder jeres forening på www.rennatur.org