Albertslund - planernes by
Grundstenen til byen Albertslund blev lagt i 1947, da Københavns første regionplan "Fingerplanen" så dagens lys. Ifølge Fingerplanen skulle Københavns nye byområder vokse ud som fingrene fra håndfladen - Københavns centrum. Områderne mellem fingrene skulle være grønne og fungere som storbyens lunger. Et af de udpegede byområder var Albertslund. Byudviklingen her tog for alvor fart i løbet af 1960'erne, og fra at være et landsbysamfund på godt 3000 indbyggere blev området i løbet af få årtier en by på næsten 30.000 indbyggere.
Grundstenen til byen Albertslund blev lagt i 1947, da Københavns første regionplan "Fingerplanen" så dagens lys. Ifølge Fingerplanen skulle Københavns nye byområder vokse ud som fingrene fra håndfladen - Københavns centrum. Områderne mellem fingrene skulle være grønne og fungere som storbyens lunger. Et af de udpegede byområder var Albertslund. Byudviklingen her tog for alvor fart i løbet af 1960'erne, og fra at være et landsbysamfund på godt 3000 indbyggere blev området i løbet af få årtier en by på næsten 30.000 indbyggere.
Byen er således planlagt fra bunden med den gående og den kørende trafik konsekvent adskilt, med moderne boligbebyggelser med lys og luft og adgang til grønne områder og en Vestskov, som voksede op med byen. Her blev tidens idealer om alternative boformer afprøvet og montagebyggeriet udfordret.
Byen var forud for sin tid, da regnvandet blev ledt gennem byen som et identitetsskabende, rekreativt element efter økologiske principper. Albertslund er blevet en velfungerende og homogen by med sin egen karakteristiske arkitektur. En arkitektur, der skal tages alvorligt og løftes ind i det nye årtusind.
Albertslund er stort set udbygget, og aktiviteterne i fremtiden bliver orienteret mod bæredygtighed, renovering og fornyelse. Det er vigtigt, at dette sker med blik for helheden og detaljen, stedet og mennesket.
Ønsket om en arkitekturpolitik tager blandt andet afsæt i aktuelle ideer om udvikling og forskønnelse af byen Albertslund. Det kræver visioner, planlægning og sammenhæng på alle niveauer, lige fra planlægning over arkitektur til byinventar som bænke og affaldsstativer.
Arkitekturpolitik med udgangspunkt i helhedsorienteret planlægning skal sikre, at det, der bliver bygget, ikke bare opfylder et behov her og nu, men giver mening på længere sigt og i en større sammenhæng og er i tråd med de idealer og mål om bæredygtighed og kvalitet, der sigter mod fremtidens by.
Arkitekturen i Albertslund
Arkitekturen udgør en del af den kulturarv, som videregives til de kommende generationer. Den er med til at skabe identitet som et udtryk for skiftende tiders kultur, stil og byggeskik. Arkitekturen og de fysiske omgivelser sætter præg på det liv, der kan udfolde sig - åbner muligheder eller lukker af for dem. Den arkitektur, vi vokser op med, præger vores liv og udfoldelsesmuligheder og er bestemmende for, hvilke kvaliteter vi senere opfatter og bliver tiltalt af.
Arkitekturen udgør en del af den kulturarv, som videregives til de kommende generationer. Den er med til at skabe identitet som et udtryk for skiftende tiders kultur, stil og byggeskik. Arkitekturen og de fysiske omgivelser sætter præg på det liv, der kan udfolde sig - åbner muligheder eller lukker af for dem. Den arkitektur, vi vokser op med, præger vores liv og udfoldelsesmuligheder og er bestemmende for, hvilke kvaliteter vi senere opfatter og bliver tiltalt af.
God arkitektur skal fortolke tidens sociale og kulturelle realiteter. Arkitektonisk kvalitet skabes, når arkitekturen forener de stedbundne kriterier: Klima, materialer, omgivelser, traditioner og ikke mindst de mennesker, der skal bruge arkitekturen.
Albertslund er karakteriseret ved en demokratisk og homogen arkitektur, hvor det monumentale er fraværende. Der er i høj grad arbejdet med det sociale miljø, hvor de menneskelige relationer i private, halv-offentlige og offentlige sfærer er blevet taget under omhyggelig behandling.
Sammenhængen mellem boligområder, byrum og de landskabelige rum er bearbejdet med stor virtuositet. Ved planlægningen af byen har man benyttet sig af tidens gode arkitekter på alle områder, og byen er så at sige født med en arkitektonisk holdning og en struktur, der præger såvel bebyggelsesplaner som enkeltbygninger.
Gode huse skal respektere traditionen, men de skal samtidig udfordre den for derved at medvirke til at udvikle traditionen. De senere år har der været et ønske om, at nybyggeri, der til stadighed tegnes af gode arkitekter, får en højere grad af selvstændig karakter, så markante funktioner fremtræder mere synligt i bybilledet og er med til at styrke den lokale identitet.
Arkitekturpolitikkens målsætninger
Arkitekturpolitikken skal være med til at fremme indsatsen for arkitektoniske kvaliteter for byggeri og alle øvrige fysiske omgivelser og styrke og skærpe borgernes engagement i området.
Som kommunal bygherre, byggemyndighed og samarbejdspartner med boligselskaber skal kommunen videreudvikle en bevidst holdning, der vægter arkitektur, bæredygtighed og socialt miljø som tre uløseligt forbundne begreber.
Den historiske sammenhæng
Arkitekturpolitikken skal erindre om den historie, der ligger forankret i landskabet, i de tidligere bosteder og bebyggelser og bevidst tage stilling til det aftryk, historien skal aftegne i nutiden.
Det menneskelige aspekt
Arkitekturpolitikken skal understøtte og afspejle en humanistisk indstilling, og det menneskelige aspekt skal være nærværende og mærkbart i forvaltningen af de fælles fysiske omgivelser.
Mangfoldighed og variation
Arkitekturpolitikken skal åbne mulighed for mangfoldighed og variation i en nutidig formgivning og derved skabe klangbund og rammer for livets udfoldelse og stræben.
Sammenhæng og helhedspræg
Arkitekturpolitikken skal sigte mod identitet, sammenhæng og helhed på alle niveauer i byen og i den grønne struktur.
Bæredygtighed
Arkitekturpolitikken skal tage udgangspunkt i en bæredygtighed, som respekterer kommende generationers ret til råderum for livet og dets udvikling og fremmer den økologiske tankegang.
For arkitekturpolitikken er følgende fokusområder valgt: Byen, grønne områder, offentlige bygninger og byudstyr. Politikken for fokusområderne skal tage afsæt i arkitekturpolitikkens målsætninger.
Byen
Huse, veje, pladser, grønne områder, byudstyr og mennesker. Bymiljøet afhænger af disse elementer og deres indpasning og samspil. Byen er en funktionel ramme om vores hverdag, den skal gøre os trygge, give mulighed for udfoldelse og socialt samvær, men den skal også udfordre og skabe oplevelser.
Den historiske sammenhæng
Målet er at skabe by- og boligområder med en nutidig arkitektur, der har afsæt i traditionen, med en høj kvalitet hvad angår arkitektur og funktion. Det bør tilstræbes at fastholde det lokale særpræg og sikre karakteristiske miljøer.
Det menneskelige aspekt
Den sociale kontakt og trygheden ved at færdes i byens forskelligartede områder bør prioriteres højt i forbindelse med planlægning og udformning af bebyggelse og uderum.
Mangfoldighed og variation
Rummene imellem husene skal være oplevelsesrige, varierede og animere til social kontakt, og de skal være en naturlig konsekvens af bebyggelsesplanen.
Sammenhæng og helhedspræg
Der bør i forbindelse med nybyggeri og renovering af byen særligt fokuseres på materialer og byudstyr, som skal være genkendelige i bybilledet og medvirke til at skabe sammenhæng og identitet.
Bæredygtighed
Det skal tilstræbes, at byøkologiske tiltag indarbejdes i fremtidige projekter, og at miljøaspektet medtages så vidt muligt i forbindelse med renovering og ombygning. Byøkologien skal være en integreret del af arkitekturen, således at de økologiske overvejelser afspejles i byggeri og landskab.
Grønne områder
Parker, pladser, naturområder og grønne strøg udgør tilsammen byens grønne struktur, der skal være rygrad og fundament for bebyggelser og skabe rum i byen til rekreation og samvær. De skal være modvægt til byens hårde overflader og hurtige puls. De skal give oplevelser, ro og balance og være de grønne årer, der som et net forgrener sig i byen.
Den historiske sammenhæng
Byens parker skal være genstand for en nyfortolkning i overensstemmelse med den tid, vi befinder os i, men med respekt for den oprindelige idé. Byens pladser skal indgå i et samspil med den arkitektur, som de er omgivet af.
Det menneskelige aspekt
Byparker og pladser skal tage udgangspunkt i den menneskelige skala og befordre det sociale liv, og de kan rumme identitetsskabende elementer som for eksempel kunst og vand.
Mangfoldighed og variation
Byens nærhed til de grønne områder skal styrkes, og der skal klart skelnes mellem naturområder og grønne områder med urban karakter. Grønne områder og pladser skal give variation i bybilledet, de skal være pauserum i byen og give grobund for socialt liv og udfoldelse.
Sammenhæng og helhedspræg
Sammenhængende grønne forløb bør prioriteres højt, så kommunen tegnes af en tydelig grøn struktur, der binder de enkelte områder i kommunen sammen.
Bæredygtighed
Den grønne struktur skal styrkes, og kredsløb bør så vidt muligt synliggøres. I denne forbindelse skal kanalmotivet fastholdes og styrkes som byens bærende element og symbol for naturens kredsløb.
Offentlige bygninger
En bygning danner de fysiske rammer om menneskers liv og udfoldelse, men ud over den rene funktion skal offentlige bygninger være kvalitative arkitektoniske udsagn for den tid, de er en del af. Offentlige bygninger skal være tilgængelige og åbne for alle borgere og signalere imødekommenhed, men have en robusthed, som begrænser hærværk.
Den historiske sammenhæng
Det enkelte byggeri skal markere sig som et nutidigt arkitektonisk udsagn og med et bevidst afsæt i stedets forudsætninger. Det bør være muligt at opføre huse i et formsprog, der bryder med traditionen og klart udtrykker et nybrud i arkitekturen.
Det menneskelige aspekt
Offentlige bygninger bør i deres formsprog afspejle en humanistisk grundholdning og tage udgangspunkt i en menneskelig skala, der funktionelt og kunstnerisk åbner muligheder for udfoldelse af det gode liv.
Mangfoldighed/ helhedspræg
Offentlige byggerier skal være fleksible og rumme en mangfoldighed af muligheder for udfoldelse, men med en arkitektonisk hovedidé, som afspejler en sammenhæng og en helhed, der gør byggeriet levedygtigt ud over sin egen tid. Offentlige bygninger bør i deres materialevalg og arkitektur være forbilleder for det gode byggeri.
Bæredygtighed
Offentlige bygninger bør fremme nutidig formgivning, der tager hensyn til udnyttelse af dagslyset og naturlig ventilation. De skal opføres af naturlige og gode materialer, der kan genbruges eller bortskaffes på en forsvarlig måde. Den økologiske tankegang skal være en indarbejdet del af arkitekturen.
Byudstyr og design
Byen skabes ikke kun af bygninger. Træer, belægninger, belysning, skilte, affaldsstativer og bænke præger gadebilledet og har stor betydning for miljøet. Byudstyret skal berige det offentlige miljø og give identitet og genkendelighed.
Den historiske forudsætning
Målet er, at byinventaret passes ind i de omgivelser, det placeres i. Byudstyrets udformning og udtryk bør fastholde og understøtte et lokalt præg.
Byen skabes ikke kun af bygninger.
Træer, belægninger, belysning, skilte, affaldsstativer og bænke præger gadebilledet og har stor betydning for miljøet. Byudstyret skal berige det offentlige miljø og give identitet og genkendelighed.Målet er, at byinventaret passes ind i de omgivelser, det placeres i. Byudstyrets udformning og udtryk bør fastholde og understøtte et lokalt præg.
Det menneskelige aspekt
I valget af byudstyr skal der tilføres en funktionel og kvalitativ berigelse af miljøet. De enkelte emner skal være tilpasset områdets skala og indgå i et samspil med omgivelser og mennesker som et identitetsskabende element.
Mangfoldighed/ helhedspræg
På designområdet er det mest presserende problem ofte at skabe ro og sammenhæng i bybilledet. De enkelte elementer kan godt være forskellige, men det fordrer, at tingene kan tale sammen, klæder hinanden, har et fælles udtryk, og at der er en bevidst arkitektonisk kvalitet i de enkelte valg, som tilsammen danner en genkendelig helhed.
Bæredygtighed
Der skal ved valg af byudstyr lægges vægt på, at de enkelte elementer skal leve op til kommunens miljøpolitik, og at driften kan foregå miljømæssigt forsvarligt.
Arkitekturpolitik - en langsigtet strategi
Den gode by er et samspil mellem mange forskellige faktorer. En arkitekturpolitik kan påvirke disse faktorer i en given retning. Arkitekturpolitikken skal sætte fokus på arkitekturen og være den overordnede målsætning i forbindelse med kommunens byudvikling, som på det kommunale plan styres gennem kommune- og lokalplanlægning, regler og retningslinier. Kommunen skal endvidere som bygherre arbejde for at øge den arkitektoniske kvalitet i det offentlige byggeri.
Områderegistrering
Byudvikling skal bygge på en langsigtet strategi, som tager højde for de enkelte områders særpræg og karakter. En vigtig forudsætning er således en vurdering af enkeltområdernes status og potentiale. I denne forbindelse er kommuneplanen et vigtigt redskab.
Områdeprioritering
På baggrund af denne vurdering kan der foretages en prioritering af de områder, hvor indsatsen bør sættes ind, og efterfølgende kan der udarbejdes et idékatalog for de prioriterede områder.På baggrund af denne vurdering kan der foretages en prioritering af de områder, hvor indsatsen bør sættes ind, og efterfølgende kan der udarbejdes et idékatalog for de prioriterede områder.
Lokalplaner
Lokalplaner er et vigtigt redskab til at styre udviklingen, og de fremtidige lokalplaner skal derfor udarbejdes med udgangspunkt i arkitekturpolitikken. Lokalplanerne bør i denne forbindelse være så rummelige, at det bliver muligt at opføre huse, der bryder med traditionen, hvis det sker med respekt for områdets karakter. I tilknytning til lokalplanerne kan der udarbejdes vejledninger på centrale områder som for eksempel bæredygtighed, landsbypræg og facader og skilte.Lokalplaner er et vigtigt redskab til at styre udviklingen, og de fremtidige lokalplaner skal derfor udarbejdes med udgangspunkt i arkitekturpolitikken. Lokalplanerne bør i denne forbindelse være så rummelige, at det bliver muligt at opføre huse, der bryder med traditionen, hvis det sker med respekt for områdets karakter. I tilknytning til lokalplanerne kan der udarbejdes vejledninger på centrale områder som for eksempel bæredygtighed, landsbypræg og facader og skilte.
Manualer og retningslinier
Der bør udarbejdes manualer på design og arkitekturområdet, som skal indeholde retningslinier, der kan bruges i den løbende fornyelse af bymiljøet:
Der bør udarbejdes manualer på design og arkitekturområdet, som skal indeholde retningslinier, der kan bruges i den løbende fornyelse af bymiljøet:
- Arkitekturmanual, der fastlægger principper for renovering og forskønnelse af byen, herunder Albertslund Centrum og erhvervsområderne med udgangspunkt i arkitekturpolitikken.
- Designmanual, der fastlægger en sammenhængende strategi for byens udstyr med principper for belysning, belægning, byudstyr og skiltning. Denne skal følges op af et regelsæt for skiltning i kommunen.
Forslag til andre tiltag:
- Udskrivelse af arkitektkonkurrencer
- Præmiering af god arkitektur, design eller skiltning
- Fokus på arkitektur og design i pressemeddelelser
- Deltagelse i aktuelle kampagner inden for arkitekturområdet
- Deltagelse i Arkitekturens Dag, der holdes hvert år den 1. oktober
- Kunst i sammenhæng med arkitektur ved større offentlige arbejder
- Arkitekter tilknyttes alle offentlige bygge- og anlægsopgaver
Ajourføring af arkitekturpolitikken
Arkitekturpolitikken revideres hvert 2. år. Der udarbejdes en prioriteret rækkefølge på udarbejdelsen af lokalplaner, manualer og vejledninger.
Arkitekturpolitikken revideres hvert 2. år. Der udarbejdes en prioriteret rækkefølge på udarbejdelsen af lokalplaner, manualer og vejledninger.
Arkitekturpolitikken er en langsigtet strategi, der skal give et fælles grundlag og være til inspiration i den fremtidige byudvikling. Der bør hvert år afsættes ressourcer til at udarbejde en manual eller en vejledning som del af en politik på området, der sigter mod et smukkere og mere bæredygtigt bymiljø.