HMN Naturgas I/S
HMN er et fælleskommunalt interessentskab, der ejes ligeligt af 32 kommuner i Hovedstadsområdet og 25 kommuner i Midt- og Nordjylland.
Repræsentantskaberne i hhv. Hovedstadens Naturgas I/S og Naturgas Midt-Nord I/S vedtog den 6. og 13. november at fusionere de to interessentskaber med virkning fra den 1. januar 2010.
I henhold til det fusionerede selskabs vedtægter skal Kommunalbestyrelsen udpege 1 repræsentant og en personlig stedfortræder til selskabets repræsentantskab. De udpegede skal være medlemmer af Kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen har d. 15.12.09 udpeget Michelle Baadsgaard (A) med Steen Christiansen (A) som stedfortræder til repræsentantskabet for HMN Naturgas I/S.