Fredningsnævnet
Fredningsnævnet behandler fredningssager og dispensation fra fredning.
Fredningsnævnet er oprettet i henhold til lov om naturbeskyttelse § 35.
Miljøministeren nedsætter to eller tre fredningsnævn i hver region. Nævnenes geografiske område fastlægges af miljøministeren. Et fredningsnævn består af en formand, der skal være dommer, og som udpeges af miljøministeren, et medlem, der udpeges af miljøministeren, samt et medlem, der vælges af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori det pågældende areal er beliggende. Samtidig med udpegning og valg af medlemmer udpeges og vælges en suppleant for hvert medlem. Det medlem, der udpeges af kommunalbestyrelsen, vælges for den kommunale valgperiode. Indtil et nyt fredningsnævn er nedsat efter kommunevalget, opretholdes nævnet med dets hidtidige sammensætning.
Kommunalbestyrelsen har d. 15.12.09 udpeget Aage Brandskov-Jensen (A) med Knud Dahn (B) som stedfortræder til Fredningsnævnet.