Musikskolen
Bestyrelsen har over for Kommunalbestyrelsen det overordnede ansvar for Musikskolens virksomhed.
Bestyrelsen for Albertslund Kommunes Musikskole består af 11 medlemmer. Heraf
- 3 medlemmer - herunder formanden - valgt af og blandt Kommunalbestyrelsens medlemmer
- 2 medlemmer valgt af og blandt forældre til Musikskolens elever
- 2 medlemmer valgt af og blandt Musikskolens personale
- 2 medlemmer valgt af og blandt Musikskolens elever
- 1 repræsentant for folkeskolen
- 1 repræsentant for institutionerne
Bestyrelsens medlemmer udpeges for 2 år ad gangen. De af Kommunalbestyrelsen udpegede medlemmer vælges dog for hele Kommunalbestyrelsens funktionsperiode. Der udpeges desuden stedfortrædere for de respektive medlemmer.
Bestyrelsen har over for Kommunalbestyrelsen det overordnede ansvar for Musikskolens virksomhed i det omfang, Kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse herom, og med respekt for de af Kommunalbestyrelsen trufne beslutninger vedrørende mål og rammer m.v. Bestyrelsen skal i samarbejde med ledelsen sikre samarbejdet mellem folkeskolen og musikskolen, mellem musikskolen og dens øvrige samarbejdspartnere samt mellem hjemmene og musikskolen.
Kommunalbestyrelsen har udpeget følgende til Musikskolens bestyrelse:
- Finn Aaberg (A) som formand med Lars Toft Simonsen (A) som stedfortræder.
- Mehmet Kücükakin (A) med Niels Landvad (F) som stedfortræder.
- Ole Mørck (O) med Danni Olsen (O) som stedfortræder