Tandregulerings-klinik i Albertslund indviet

Albertslund Kommune er gået sammen med fem andre kommuner om to fælles kommunale tandreguleringsklinikker, så det høje niveau for børn og unge også på det område kan opretholdes. Mandag den 30. januar 2012 blev de to tandreguleringsklinikker officielt åbnet - den ene af de to klinikker ligger på Stationstorvet i Albertslund.
30. jan.
2012
Mandag den 30. januar mødtes Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommune til en officiel indvielse af to fælles kommunale tandreguleringsklinikker i Albertslund og Hvidovre.

Borgmester i Albertslund Kommune, Steen Christiansen, siger om indvielserne af tandreguleringsklinikkerne:

”Indvielsen markerede et positivt samarbejde mellem seks kommuner, så vi fremover fortsat kan tilbyde et højt fagligt niveau til de børn og unge, der har behov for tandregulering. Jeg er sikker på, at Albertslund Kommune i fremtiden vil indgå flere lignende samarbejder på andre områder for at kunne sikre god velfærd i fremtiden. Sådanne fælles løsninger er der en række åbentlyse fordele ved. I dette tilfælde er gevinsten for alle seks kommuner, at vi sikrer den rette ekspertise og et højt niveau for fremtidens service omkring tandregulering.”

Behandling i Albertslund
De seks kommuners tandregulering blev samlet fra den 1. januar 2012, og det betyder, at børn og unge med bøjle på tænderne fremover skal behandles i specialklinikkerne i enten Albertslund eller Hvidovre.

For borgere i Albertslund medfører etableringen af de fælles kommunale tandklinikker dog ikke de store ændringer, fortæller medarbejdere fra klinikken på stationstorvet i Albertslund:

”Hvis patienterne stadig ønsker at bliver behandlet hos os, kan de stadig det, men nu har de bare også muligheden for at vælge behandling i Hvidovre,” siger klinikassistent Susanne Thomsen og specialtandlæge Anders Begtrup.

Højt fagligt niveau
Steen Christiansen mener, at samarbejdet mellem de seks kommuner vil sikre en stor faglig ekspertise og at samarbejdet vil være til gavn for de børn og unge, der i fremtiden vil få behov for tandregulering i de seks kommuner.

"Målet er at børn og unge med tandstillingsfejl tilbydes tandreguleringsbehandling ud fra en individuel vurdering. Der er overalt i landet en udbredt mangel på specialtandlæger. Endvidere stilles der fra flere specialtandlægers side krav om, at man af faglige grunde ikke vil stå alene på en klinik, og at man vil have tilstrækkeligt med kvalificerede klinikassistenter til rådighed. Derfor har det været vigtigt at gå sammen med andre kommuner for fortsat at sikre, at den faglige ekspertise er til stede, så børn og unge også i fremtiden kan tilbydes den rette behandling,” siger Steen Christiansen.

Medarbejderne i klinikken i Albertslund har indtil videre også kun mødt positiv respons i forhold til etableringen af de nye klinikker.

”Vi oplever, at vores patienter er rigtig glade for, at vi er tilbage på Stationstorvet. I perioden maj til september 2011 var vi ude på forskellige lokalklinikker i byen, men nu er vi samlet igen, og patienterne synes her er blevet lyst og flot,” siger Susanne Thomsen.

Derudover mener hun og Anders Begtrup, at etableringen af de to fælles klinikker blandt andet vil sikre, at patienterne fremover vil opleve en højere kvalitet.

”Der skal ske en sikring af det faglige niveau, og det er nemmere i en større organisation. Ved at etablere to fælles kommunale tandreguleringsklinikker kan vi bedre sparre med vores kolleger, sikre vores spidskompetencer og en faglig bredde, som ikke har været mulig før. Vi forventer, at etableringen af de fælles tandreguleringsklinikker giver et højere professionelt, fagligt niveau, at vi kan nedbringe ventetiderne og løfte serviceniveauet; for eksempel ved at skabe større fleksibilitet i åbningstiderne,” afslutter de.

Vælg nyhedstype

Vælg periode

Løberute

Løberuter i Albertslund

Albertslund Kommune har i samarbejde med den lokale løbe- og triathlonklub ALOT etableret ni afmærkede løberuter, bl.a. i Vestskoven og i Kongsholmparken.
God tur! 

 

Mærkesager

Albertslund Kommune har mærkesagerne børn og unge, kultur og miljø...

Albertslund Kommune

Nordmarks Allé
2620 Albertslund
Tlf. 43 68 68 68

albertslund@albertslund.dk

Hurtig adgang

Oversigt