Wissenberg og et team bestående af blandt andre tegnestuen Vandkunsten blev kåret som vinder af arkitektkonkurrencen om renovering af gårdhusene i Albertslund Syd.
”Arkitektkonkurrencen er startskuddet til en transformation af Albertslund Syd. Det vindende projekt er en overbevisende gendigtning af Albertslund Syds unikke by‐ og boligkvaliteter. En gendigtning ind i en bæredygtig fremtid,” siger borgmester Steen Christiansen, Albertslund Kommune.
De fem projektforslag er udstillet på Albertslund Rådhus til og med fredag den 22. juni. Udstillingen er åben for alle.
Læs pressemeddelelsen om kåringen af vinderprojektet i arkitektkonkurrencen.
Læs mere om omdannelsen af Albertslund Syd og gå på en visuel tur i vinderprojektet.