Miljø- og Teknik har døgnåbent

Med din mobil eller pc er det let at give os et praj
- også udenfor åbningstid.

13. nov.
2012

Brug Giv et Praj når du bevæger dig rundt i kommunen og du støder på noget du gerne vil gøre os opmærksom på. Det kan f.eks. være:

  • Grene der hænger udover cykelstien eller fortovet og hindrer passage. Det kan også være at de blokerer for udsyn og skaber farlige situationer på stier eller veje.
  • Huller og buler i asfalten eller fliser der ligger skævt.
  • Gadelamper der ikke lyser i mørket - eller måske endda er tændt midt på dagen.
  • Skraldespande der skal tømmes eller har været udsat for hærværk.
  • Skilte der er faldet ned eller på anden måde beskadiget.
  • Grafitti, klistermærker eller anden form for hærværk på kommunens ejendomme eller byudstur.

Det er bare et par eksempler på nogle af de problemer der kan opstå i byrummet. Selvom vi forsøger at have overblik over hele byen, så ser vi ikke alt. Derfor vil vi gerne have at du giver os et praj når du støder på noget der trænger til vores opmærksomhed.  

Hent vores Giv et Praj-app til din smartphone og tag os med i lommen. Med app'en kan du let anmelde fejl og mangler når du ser dem - og med et billede og en placering fra din telefon bliver det lettere for os at løse opgaven.

Har du ikke en smartphone kan du naturligvis også give os et praj her på hjemmesiden

Vi ser frem til at modtage dit praj. 

Albertslund Kommune

Nordmarks Allé
2620 Albertslund
Tlf. 43 68 68 68

albertslund@albertslund.dk

Hurtig adgang

Oversigt