Valg til Integrationsrådet, ENTEGRE KURULU SEÇİMİN, ELECTION TO THE INTEGRATION COUNCIL

I foråret skal der vælges repræsentanter til Albertslund Integrationsråd for 2010-2014.

Integrationsrådet har til opgave at bidrage til:

  • at udvikle mål for integrationsindsatsen
  • at kommunen når sine mål i indsatsen
  • at målrette indsatsen på ikke-kommunale områder
  • at styrke den offentlige debat om integration


Direkte valg

I disse dage sendes valgmateriale hjem til alle stemmeberettigede, der er født i udlandet eller har mindst én forælder, der er født i udlandet.

Materialet fortæller om Integrationsrådets arbejde og opfordrer interesserede til at stille op som kandidat.

Fristen for at stille op som kandidat er tirsdag den 2. marts.

De opstillede kandidater bliver præsenteret i Albertslund Posten og på et valgmøde på Albertslund Rådhus tirsdag den 16. marts kl. 19.30.

Hvis du ønsker at stille op som kandidat, skal du kontakte Mette Nielsen Duekilde, tlf. 43 68 74 21, mail

Foreningerne

I Integrationsrådet sidder også repræsentanter for folkeoplysende foreninger, grundejerforeninger og boligselskaber. Der er så vidt muligt sendt materiale direkte til foreningerne.

Hvis du er interesseret i at sidde i Integrationsrådet som foreningsrepræsentant, kan du kontakte Mette N. Duekilde, se ovenfor.

 
09. februar 2010 //