06. juni 2011
Nu får du muligheden for at se Albertslunds bymidte fra oven. GrønStop på S-stationen bliver indrettet på en ny og anderledes måde med en stor model af Albertslunds midtby i skalaen 1:200 på gulvet. Onsdag den 15. juni og onsdag den 22. juni kl. 14-18 byder borgmester Steen Christiansen på en kop kaffe i GrønStop, og sammen kan I gå rundt om modellen og tale om udviklingen af byen.