Genoptræning

Albertslund Kommune tilbyder forskellige former for genoptræning.

Sådan kommer man i gang

Du skal kontakte kommunens visitatorer, tlf. 43 68 65 33, hvis du mener du har behov for træning. Eller du kan tale med din læge, hjemmehjælper, hjemmesygeplejerske eller sagsbehandler i kommunen.

Det vil herefter blive vurderet af en medarbejder fra kommunen, om du kan komme i betragtning til træning.

Sådan foregår genoptræningen

Træningen foregår to-tre gange om ugen i Genoptræningscentret, Humlehusene 3, 2620 Albertslund, tlf. 43 68 77 85.


Vis stort kort

Efter behov kan træningen også foregå i dit eget hjem.

Ved træningens start sætter du sammen med terapeuterne et mål for genoptræningen.

Det overvejes løbende om målene kan nås.

SkohjælpNår træningen afsluttes vurderes det, hvordan forløbet er gået.

Samtidig aftales, hvordan du fremover kan vedligeholde de opnåede resultater.

Genoptræningen tager udgangspunkt i hverdagens gøremål. Der trænes i aktiviteter som af- og påklædning, madlavning og gangfunktion.

Der trænes med forskellige øvelser, som øger kraft og bevægelighed, giver bedre styring af bevægelserne eller bedre følesans. Der kan også trænes gang og balance samt stimulering af f.eks. tale og koncentration.

Kvalitetsstandarder vedrørende genoptræning efter serviceloven kan ses her:
Serviceloven §86 stk 1 genoptræning 

Kvalitetsstandarder for vedligeholdelsestræning efter serviceloven kan ses her:
Serviceloven §86 stk 2 vedligeholdelsestræning

Egenbetaling for kørsel

Kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at borgere selv skal betale en del af udgiften, når de kører til genoptræning efter serviceloven.
Det betyder, at berørte borgere fra og med d. 1. juli 2011 skal betale 28,- kr. tur/retur, hvis det er kørsel indenfor kommunen og 56,- kr. hvis det er kørsel udenfor kommunen.
Betalingen vil blive trukket i pensionen månedsvis bagud.

Sådan foregår kontakten efter hospitalsindlæggelse

Har du været indlagt på hospitalet og er blevet vurderet til at have behov for træning, kontaktes du automatisk af kommunen. Bliver du ikke kontaktet eller er du i tvivl, kan du kontakte visitationen, tlf. 43 68 65 33.

Kvalitetsstandarder vedrørende genoptræning efter sundhedsloven kan ses her:
Sundhedsloven §140 det trekommunale samarbejde

Sundhedsloven §140 udenfor det trekomunnale samarbejde 

 Egenbetaling for kørsel

Kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at borgere selv skal betale en del af udgiften, når de kører til genoptræning efter serviceloven.

Det betyder, at berørte borgere fra og med d. 1. juli 2011 skal betale 28,- kr. tur/retur, hvis det er kørsel indenfor kommunen og 56,- kr. hvis det er kørsel udenfor kommunen.

Betalingen vil blive trukket i pensionen månedsvis bagud.
.

Træningstilbud til borgere under ordningen "Vederlagsfri fysioterapi"

Siden 1. januar har Albertslund Kommune givet et tilbud til borgere, der af egen læge henvises til ordningen "vederlagsfri fysioterapi" på grund af funktionsnedsættelser som følge af en fremadskridende sygdom.

Tilbuddet omfatter træning på hold i kommunens genoptræningscenter, Humlehusene 3.

 

Målet er at forbedre, vedligeholde og/eller forhale forringelse af deltagernes fysiske funktioner, og der er især fokus på gang, balance, styrke og udholdenhed.

Mere information hos ledende terapeut Grethe Udbjørg, tlf. 43 68 77 85





 

 

 

 

 

 

 

 

 

Albertslund Kommune

Nordmarks Allé
2620 Albertslund
Tlf. 43 68 68 68

albertslund@albertslund.dk

Hurtig adgang

Oversigt