Regler, takster og kontaktoplysninger til skorstensfejeren.
Ifølge loven, skal almindelige skorstene renses en gang om året, medmindre skorstensfejeren skønner, at der er behov for flere fejninger. Røgrør fra fyr/brændeovn til skorsten skal også renses.
Reglerne om skorstensfejning findes i Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 785 af 21. august 2000, § 13 (link).
I Albertslund Kommune foretages disse tilsyn og godkendelser af nye skorstene af skorstensfejermester Poul Arne Petersen, Knud Anchersvej 69, 2610 Rødovre, tlf. 36 70 86 87 og 21 74 89 87. Skorstensfejeren kan også kontaktes via .
Ved det brandpræventive syn, som skorstensfejeren udfører, har han brug for, at få adgang til dit hus, da ildstedet og skorsten inde i huset også skal besigtiges. Det er derfor nødvendigt at der er nogen hjemme, når skorstensfejeren kommer på besøg.
Takster og regler for skorstensfejning
Det er Albertslund kommune der har fastsat de gebyr, som skorstensfejeren må opkræve. Takterne nedenfor er gældende fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2010.
Priserne er for villaer/rækkehuse med en skorsten på op til 10 meter:
- Fejning af en skorsten 88,36 kr.
- Rensning af røgrør og kanaler op til 1m 46,73 kr.
- Brandpræventivt syn af ildsted og skorsten 88,36 kr.
Alle priser er uden moms.
Få oplyst flere priser på KL's hjemmsiden.
Eventuelle klager i forbindelse med skorstensfejningen kan rettes til Beredskabschefen, tlf. 43 68 68 80 eller via .
05. januar 2010 //