Skoler og uddannelse for de 6-18 årige

I Albertslund er der 4 folkeskoler: Egelundskolen, Herstedlund Skole, Herstedvester Skole og Herstedøster Skole. Der er et Ungecenter med Ungdomsskole og 10. klasser. Brøndagerskolen er for børn med særlige behov.

I Albertslund er der også en privatskole: Albertslund Lilleskole

Når eleverne begynder i folkeskolen, er der stor opmærksomhed på, at barnet får en tryg og god overgang fra børnehaven til skolen. Skolerne har et godt samarbejde med daginstitutionerne med fokus på barnets perspektiv, så barnet får sagt ordentligt farvel til gamle venner og voksne i børnehaven og ordentlig goddag til de nye venner og voksne i skolen.

I vores folkeskoler har vi fokus på faglighed, personlige og sociale kompetencer, fællesskab, trivsel og demokrati. Som udgangspunkt har vi afdelingsopdelte skoler med en indskoling for 0-3. klasse, mellemtrin for 4.-6. klasse og en udskoling for 7. til 9. klasse. Det giver mere kvalificerede og specialiserede lærere, som styrker elevernes faglige udvikling.

Når skolen slutter i 9. eller 10. klasse, skal grundlaget for den unges videre uddannelse være skabt i et berigende samspil mellem den unge, familien, kammeraterne og skolen. Dermed skal den unge være i stand til at gå videre i uddannelsesverdenen og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Vi er ved at gøre klar til at skolereformen træder i kraft næste skoleår (2014/15). Det kan du læse meget mere om her.

Skole For Alle

I strategien for vores skoler "Skole for alle" er målet, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. For at nå dette mål arbejder vi både med elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer.

Åben Familie- og Ungerådgivning

Et tilbud om professionel og gratis hjælp og rådgivning til forældre, børn og unge

 

Albertslund Kommune

Nordmarks Allé
2620 Albertslund
Tlf. 43 68 68 68

albertslund@albertslund.dk

Hurtig adgang

Oversigt