Generel økonomisk støtte og tilskud

Børnefamilieydelse og børnetilskud udbetales i 2010 på følgende dage - onsdag den 20. januar, tirsdag den 20. april, tirsdag den 20. juli og onsdag den 20 oktober.

I 2010 udbetales børnefamilieydelse og børnetilskud med følgende satser hvert kvartal:

Børnefamilieydelse

0 - 2 år

4.247 kr. pr. barn

3 - 6 år

3.362 kr. pr. barn

7 - 17 år

2.645 kr. pr. barn

Børnetilskud

Ordinært

1.217 kr. pr. barn

Ekstra

1.239 kr. pr. forsørger

Særligt tilskud til børn med kun 1 forælder og til børn af pensionister, hvor bidrag ikke kan fastsættes

3.510 kr. pr. barn

Særligt tilskud til forældreløse børn 

7.020 kr. pr. barn
inkl. tillæg

Flerbørnstilskud ved fx tvillinge- og trillingefødsel,
for 0-6 årige.

2.006 kr. pr. barn
ud over det første barn

Læs mere om børnetilskud på borger.dk.

Forældre under uddannelse
Der kan eventuelt udbetales et særligt børnetilskud til forældre under uddannelse. Tilskuddet er på maksimalt 6.388 kr. årligt pr. barn.

Tilskuddet afhænger af indkomsten og nedsættes med 10% af den del af årsindtægten, der overstiger 127.900 kr. for enlige og 191.800 kr. for par.

Der kan højst udbetales ét tilskud pr. forælder under uddannelse. Enlige og par, hvor kun den ene forælder er under uddannelse, kan derfor højst få ét tilskud, mens et par, hvor begge er under uddannelse og har to eller flere børn, kan få to tilskud.

Børnetilskud til forældre under uddannelse udbetales - som andre børnetilskud - kvartalsvis forud.

Du kan ikke samtidig modtage forsørgertillægget for enlige forsørgere og det særlige børnetilskud for uddannelsessøgende forældre fra kommunen (ikke at forveksle med det ekstra børnetilskud). Hvis du hidtil har modtaget det særlige børnetilskud for uddannelsessøgende forældre fra kommune, skal du oplyse kommunen om, at du får forsørgertillæg fra SU.

Børnebidrag

Fra den 1. januar 2010 er normalbidraget pr. måned 1036 kr. med et tillæg på 134 kr. Tillægget er ikke fradragsberettiget i den bidragspligtiges skattepligtige indkomst.

Normalbidraget er ens for en far og en mor.

Du kan få mere at vide om børnebidrag på borger.dk eller i Borgerservice i rådhusets forhal. Her fås også et ansøgningsskema.

Gør det selv
Via Gør det selv om børn og unge kan man få adgang til ansøgningsskemaer, og forældre under uddannelse kan foretage en vejledende beregning af støttemulighederne.

Mere information i Borgerservice, tlf. 43 68 63 00, e-post

 
23. februar 2010 //