Fordeling mellem etnisk danske børn og tosprogede børn

Af hensyn til integration af tosprogede børn, tilstræber Albertslund Kommune en jævn fordeling mellem etnisk danske børn og tosprogede børn i de enkelte institutioner.

Det betyder, at det er hovedreglen, at fordelingen af børn i den enkelte institution afspejler den aktuelle fordeling mellem etnisk danske og tosprogede børn i aldersgruppen i kommunen som helhed. Fordelingen mellem etnisk danske og tosprogede børn (i henhold til definitionen nedenfor) i kommunen er således:

  • Børn i dagpleje/vuggestuealderen: 64/36
  • Børn i børnehavealderen: 66/34

Det tilstræbte gennemsnit fraviges, når søskende søges placeret i samme institution.

"Tosprogede børn" defineres som:

  • børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, f.eks. ved indskrivning i dagtilbud, lærer dansk - eller
  • børn, der kommer fra et hjem, hvor der tales mere end et sprog
 
21. august 2009 //