Om kommunens byvåben

Byvåbnets historie og de forskellige udgaver.

 Siden indeholder:

 

 

  • Billeder - se de tre officielle udgaver

  • Beskrivelse - hvad symboliserer byvåbnet?

  • Designeren - læs om Jens Harald Quistgaard

  • Historie - i 50 år

  • Hvorfor byvåben?

  • Brug af byvåbnet - se billeder

  • Byvåben til nettet - fx til brug på hjemmesider for kommunens institutioner 

Byvåbnet - de tre officielle udgaver.

 

1) Originalen
Byvåbnet er godkendt af Indenrigsministeriet i 1952. Det er mønsterbeskyttet og må derfor kun benyttes efter aftale med Kommunikationsenheden. 

 

Billede af det originale byvåben
 

 

 2) Det tværstribede
Byvåbnet er godkendt af Indenrigsministeriet i 1952. Det er mønsterbeskyttet og må derfor kun benyttes efter aftale med Kommunikationsenheden.

 Billede af det tværstribede byvåben

 

 

 

3) Det stiliserede byvåben
Byvåbnet er godkendt af Indenrigsministeriet i 1952. Det er mønsterbeskyttet og må derfor kun benyttes efter aftale med Kommunikationsenheden.

Pressefoto af Albertslund byvåben

 

 

 

 

 






 

 

 


H
vad symboliserer byvåbnet?
Skjold med gylden vejrhane i et blåt felt. Vejrhanen symboliserer landbruget i kommunen, der i overvejende grad tidligere var en ren landbrugskommune, og bogstaverne V og Ø henviser til de to daværende sogne: Herstedvester og Herstedøster.

 

Designeren - om Jens Harald Quistgaard

  • Født i 1919

  • Far: Billedhugger

  • Mor: Maler

  • Selv: Billedhugger, designer m.m.

  • Lærling hos sølvsmedemester Georg Jensen

Jens Harald Quistgaard har deltaget i følgende udstillinger:

  • 1947 - Charlottenborgs forårsudstilling

  • 1951 - Charlottenborgs forårsudstilling

  • 1952 - Charlottenborgs forårsudstilling

  • 1954 - Milano

  • 1955 - Habitation nouvelles, Paris

  • 1956 - Charlottenborgs forårsudstilling

Samt i flere år: Kunstindustrimuseet, Museum of Modern Art, New York, Lerhcenborg Slot m.m.

Jens Harald Quistgaard har modtaget følgende priser:

  • 1954 - guld- og sølvmedaljer i Milano

  • 1954 - Lunningprisen

  • 1958 - Neimann Marcus Prisen

Jens Harald Quistgaard har designet fx vinglas, bestikket Tjørn, keramik Flamestone, møbler og trævarer.

 

Byvåbnets historie

 

1937
Heraldisk Institut tilbyder Herstedernes Kommune at udforme et byvåben til brug i kommunens segl.

 

Sognerådet svarer, at det ingen interesse har.

 

1948
Herstedernes Avis foreslår, at kommunen får et byvåben, og opfordrer borgerne til at komme med forslag.

 

Chr. Hansen fra Herstedøster foreslår et rundt skjold med en galge, fordi der har været et rettersted i kommunen. Galgen er omkranset af sten med henvisning til det gamle tingsted og har fem blomster over galgen som symbol på de fem landsbyer i kommunen.

 

Sognerådet behandler ikke sagen.

 

1951
Københavns Amts nye amtsgård på Blegdamsvej i København er ved at være færdigbygget, og amtet skriver til alle kommunerne i amtet for at få deres byvåben til at pryde indgangen til amtsgården.

 

1952
Billedhuggeren, tegneren og designeren Jens Quistgaards forslag til byvåben godkendes i september af sognerådet og i november af Indenrigsministeriet.

 

I december sendes rentegningen af byvåbnet til Indenrigsministeriet.

 

Midt i processen har ASA-filmen Vejrhanen premiere. Filmen er en satire over det kommunale selvstyre og udløser en vis medieomtale af byvåbnet, men sognerådet fastholder vejrhanen som symbol: Hvorfor tage Notits af en Film, der satiriserer over Kommunestyret, naar man ikke i nogen henseende følger sig ramt !

 

1953
Byvåbnet sættes op på amtsgården på Blegdamsvej sammen med byvåben fra de øvrige kommuner i amtet. De tages dog ned nogle år senere, fordi amtspolitikerne ikke mente, at de var en pryd for amtsgården.

 

Kommunen anvender byvåbnet på sit brevpapir, men ikke på sit laksegl.

 

1966
Kommunen får en borgmesterkæde med byvåbnet, tegnet af arkitekt Erik Friehling.

 

1971
Rådhuset indvies, og for første gang opsættes byvåbnet i kommunen.

 

1973
Herstedernes Kommune skifter navn til Albertslund Kommune, fordi Indenrigsministeriet ikke vil anerkende en flertalsform af et stednavn.

Kommunen får et laksegl med det nye navn, men uden byvåben.

 

Slutningen af 1970’erne
Byvåbnet kommer på kommunens segl.

 

1994
Kommunen søger Patentdirektoratet om mønsterbeskyttelse af byvåbnet i ubegrænset tid.

 

1995
Rigsarkivet kræver mønsterbeskyttelsen annulleret, fordi der er bogstaver i byvåbnet.

 

Albertslund Kommune protesterer med henvisning til hævdvunden ret og Indenrigsministeriets godkendelse i 1952.

 

Mønstergodkendelsen annulleres ikke.

 

En stiliseret udgave af byvåbnet godkendes til anvendelse på brevpapir m.v.

 

1999
Den stiliserede hane indgår i nyt grafisk design til www.albertslund.dk

 

2003
Samme design tages i brug som nyt brevhoved på kommunens officielle brevpapir.

Hvorfor byvåben?
Skikken med byvåbner er inspireret dels af seglsvæsenet, dels af heraldikken.

Segl
Segl er siden oldtiden blevet anvendt som en forpligtende form for underskrift i voks eller lak.

Det ældste danske segl er kong Knud den Helliges fra 1085.

Fra 1200 begynder byerne også at anvende segl. Vardes bysegl skønnes at være Danmarks ældste.

Albertslunds byvåben anvendes stadig også som segl - dog ikke længere i lak, men som stempel.

 

Heraldik
Krigerne har fra urgammel tid udsmykket deres skjolde og hjelme, men det er under korstogene i middelalderen, at heraldikken opstår.

Formålet med udsmykningen af våbenskjoldene var tosidet: Tydeligt at kunne skelne ven fra fjende og at tegne ejermanden.

De heraldiske grundprincipper er: Tydelighed, enkelhed og abstrakte figurer i klar kontrast til baggrundsfarven.

Albertslunds byvåben overholder alle de heraldiske grundprincipper, når man ser bort fra bogstaverne. Ry Kommunes byvåben fra 1952 havde også bogstaver, men ved en kommunesammenlægning fik kommunen nyt byvåben i 1966.

I dag er Albertslunds byvåben det eneste med bogstaver. 

Træer i Vestskoven

Det grønne Albertslund

Over 60% af Albertslund Kommune er skov og grønne områder. Det giver gode muligheder for oplevelser i naturen. Find din næste udflugt i det grønne Albertslund! 

Byen i udvikling

Albertslund Centrum. Hersted Industripark. Energirenovede boliger. En letbane. Tre nye daginstitutioner...

Albertslund Kommune

Nordmarks Allé
2620 Albertslund
Tlf. 43 68 68 68

albertslund@albertslund.dk

Hurtig adgang

Oversigt